Arter (fugle):Sorthalset trane (Grus nigricollis)
Tidsskrift:Økologi og bevaring
Abstrakt:
For at kende detaljerne om habitatudvælgelsen og hjemmeområdet for sorthalsede traner (Grus nigricollis) og hvordan græsning påvirker dem, observerede vi unge medlemmer af befolkningen med satellitsporing i Danghe-vådområdet i Yanchiwan National Nature Reserve i Gansu fra 2018 til 2020 i månederne juli-august. Befolkningsovervågning blev også gennemført i samme periode. Hjemmeområdet blev kvantificeret med metoder til estimering af kernedensitet. Derefter brugte vi fjernmålingsbilledfortolkning med maskinlæring til at identificere forskellige habitattyper i Danghe-vådområdet. Manlys selektionsforhold og tilfældige skovmodel blev anvendt til at vurdere habitatudvælgelse i hjemmeområdeskala og habitatskala. I undersøgelsesområdet blev der i 2019 implementeret en græsningsrestriktionspolitik, og reaktionen fra sorthalset traner tyder på følgende: a) antallet af unge traner steg fra 23 til 50, hvilket indikerer, at et græsningsregime påvirker tranernes kondition; b) det nuværende græsningsregime påvirker ikke hjemmeområdet og valget af naturtyper, men det påvirker tranens pladsudnyttelse, da det gennemsnitlige overlapningsindeks for hjemmeområdet var 1,39 % ± 3,47 % og 0,98 % ± 4,15 % i henholdsvis 2018 og 2020 år; c) der var en samlet stigende tendens i den gennemsnitlige daglige bevægelsesafstand og øjeblikkelig hastighed indikerer en stigning i bevægelsesevnen hos unge traner, og forholdet mellem forstyrrede traner bliver større; d) Menneskelige forstyrrelsesfaktorer har ringe indflydelse på habitatudvælgelsen, og traner er næsten ikke påvirket af huse og veje i øjeblikket. Tranerne udvalgte søer, men sammenligning af hjemmeområde og habitatskalavalg, mose, flod og bjergkæde kan ikke ignoreres. Derfor mener vi, at en fortsættelse af græsningsbegrænsningspolitikken vil bidrage til at reducere overlapningen af hjemmebaner og efterfølgende reducere intraspecifik konkurrence, og så øger det sikkerheden ved bevægelser af unge traner og i sidste ende øger bestandens kondition. Endvidere er det vigtigt at forvalte vandressourcerne og opretholde den eksisterende fordeling af veje og bygninger i hele vådområderne.
PUBLIKATION TILGÆNGELIG PÅ:
https://doi.org/10.1016/j.gecco.2022.e02011